Visit Sweden

Sveriges officielle hjemmeside for turisme og rejseinformation

Velkommen til Sverige

Udforsk Sverige på to hjul

Sveriges varierede landskaber gør det ekstra sjovt at holde cykelferie på den anden side af Øresund.

Læs mere

Storbyferie i Sverige

Destination

Malmø

Smut over sundet. Her er du ikke længere væk end at du med lidt umage kan forstå de mennesker, du møder. Alligevel er alting anderledes. Du kan finde andre butikker, end dem du kender. Besøge markeder. Smage på specialiteter. Opleve kunst i verdensklasse. Udforske restauranter med mad, der får dine smagsløg til at danse. Og køb et par specialiteter med hjem til næste gang, du skal have gæster. Opdag Malmø. Københavns smukke baghave har mange flere tilbud, end du aner.
Destination

Gøteborg

En grøn by med kulinariske oplevelser – syv restauranter med Michelin stjerne, lækker street-food, forlystelsesparker og kultur. Gøteborg har for længst fundet sine egne ben siden den internationale skibsværftskrise sendte Sveriges anden største by i knæ. De tomme værftsområder langs Göta Kanal er nu blevet til bydelene Eriksberg med high end boligkvarter og Lindholmen med boliger, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Fra at være byen med den store havn og den tunge industri er Gøteborg nu fuld af kultur og forlystelser, og byen har en charmerende blanding af provinsby med historisk stemning inden for voldene og moderne metropol i de nye bydele.

Opdag Skåne - Københavns smukke baghave

Overblik

Natur og friluftsliv i Skåne

Sverige er et af Europas største lande i areal og et af de mindst befolkede. Derfor er en stor del af landet dækket af smuk natur. Det gælder også i Skåne. Naturparker og –reservater er udstrakte. Klipper dukker frem af muldlaget mange steder. Oplev steder som Kullen og Söderåsen, hvor klippeformationerne er så dramatiske, at lokale kalder stedet for Sveriges svar på Grand Canyon. Så tag vandrestøvlerne frem eller redningsvestene på. Du kan gå, vandre, køre, padle eller sejle Skåne rundt. Fra nord til syd eller øst til vest.
Aktiviteter

Mad og drikke i Skåne

Hvis du har lyst til at gå på opdagelse i køkkenkunstens forunderlHvis du har lyst til at gå på opdagelse i køkkenkunstens forunderlige verden, bør du tage en smut over til Københavns smukke baghave. Her kan du få nye fortællinger på din tallerken og i dit glas – på nogle af de bedst anmeldte restauranter i Øresundsregionen. Mange med vægt på lokale producenter, som laver råvarer af høj, høj klasse. Dem kan du selv møde ved at stoppe, når du kører forbi en gårdsbutik. Det er en indgang til den ægte smag af Skåne.
Overblik

Shopping i Skåne

Smut over sundet og find spændende mode, ure, smykker, tasker, accessories, design, brugskunst, specialvarer, lækkerier og meget andet godt. Skåne har spændende shoppingcentre, hyggeligt byliv og charmerende shoppingområder, hvor kunst- og designbutikkerne ligger tæt. Forkæl dine sanser i en lang række specialbutikker med hver deres passion – inden for kaffe, olier, krydderier, oste, brød eller te. Tag en pause på en af de mange caféer med hvert deres særpræg. Spis på en restaurant med noget på hjertet. Læs om de mange shoppingmuligheder her.

Spis dig mæt i svenske gourmetoplevelser

Med hele 32 Michelin-stjerner i dette års Michelin Nordic Guide er Sverige Nordens gastronomiske højborg.

Læs mere

Oplev Sverige

Destination

Dalarna

Dalarna i det mellemste Sverige grænser mod vest – oppe i fjeldene – op til Norge. Dalarna vinder formentligt førstepladsen på listen over det meste ærke-svenske – foran ABBA og IKEA til sammen. En rødmalet træhytte, en glimtende sø i forgrunden og dyb skov i baggrund. Det klassiske billede af Dalarna. Den festligt dekorerede Dalahest i udskåret træ. Det er også Dalarna. Glade svenskere i folkedragter, der danser rundt om majstangen, mens de fejrer midsommer. Kan det være mere Dalarna – og svensk?