Visit Sweden

Sveriges officielle hjemmeside for turisme og rejseinformation

Cana Buttenschøn besøger Göteborg
Foto: Cana Buttenschøn

Rejsetips

Cana Buttenschøn på kærestetur i Gøteborg

Der er noget særligt over at drysse rundt i en ny storby som turist. Specielt hvis man har sin kæreste under armen og samtidig efterlader hverdagens små og store udfordringer derhjemme. Cana Buttenschøn og hendes kæreste Simon nød tre vidunderlige dage i Gøteborg med en spontan afstikker til skærgården.

Smukt hotel centralt i byen

Området omkring hovedbanegården i Gøteborg er et attraktivt sted, og her på Hotel Pigalle tjekkede Cana og Simon ind til tre dages kæresteferie, der samtidig var deres første besøg i den charmerende svenske storby. Pigalle er et udpræget voksenhotel med overdådig indretning – og en formidabel morgenmad. Med en central placering i byen er det ofte nemt at komme rundt med offentlig transport, men i Gøteborg var det ifølge Cana ekstremt, da det meste trafik i byen simpelthen er med bus eller sporvogn. Parret købte en partout-billet til tre dage og kombinerede med et par ture på el-løbehjul for fornøjelsens skyld.

i
Foto: Cana Buttenschøn
Foto: Cana Buttenschøn

Perler hist og pist

Med åbne øjne og åbent sind tog Cana og Simon imod det, der nu kom til dem på deres vej rundt i Gøteborg. De havde nemlig ikke fastlagt et program med attraktioner eller seværdigheder, de skulle nå. En god måde at opleve på, når man er afsted uden børn. Men der er jo en grund til, at nogle områder bare drager folk til sig. Simpelthen fordi der er smukt, hyggeligt og seværdige perler, som fx Haga. En af Gøteborgs gamle bydele, hvor særligt Haga Nygata tiltrækker byens gæster med sine mange små, spændende butikker og caféer – blandt andet der, hvor man kan købe byens største kanelbolle, og den er stor.

i
Foto: Cana Buttenschøn
Små shopping perler i byens gamle gade
Foto: Cana Buttenschøn

Eventyrlige Liseberg

Et af de steder, Cana allerede glæder sig til at tage sine børn med til, er Liseberg, den kæmpestore forlystelsespark midt i byen. Parken er anlagt, så der både er masser af aktiviteter for de helt små og de helt store, som fx rutsjebanen Helix, der i den grad tog pusten fra Cana. Den vildeste forlystelse, hun nogensinde har prøvet – og det tæller også Dæmonen i Tivoli. Liseberg er et eventyrligt sted med forskellige oplevelsesområder, og som alle steder i den flotte by bliver den holdt virkelig pænt og ordentligt.

i
Foto: Cana Buttenschøn
Et besøg i norden største forlystelsespark Liseberg
Foto: Cana Buttenschøn

Palmer og ø-liv

Ovenpå den hæsblæsende oplevelse i rutsjebanen virkede det som en absolut passende idé at få pulsen under kontrol. Cana og Simon besøgte blandt andet det smukke Palmhuset, som ligger i Trädgårdsföreningen, der er en af Europas bedst bevarede parker fra 1800-tallet og en lise at besøge for krop og sjæl. Det samme kan egentlig siges om Gøteborgs skærgård, som parret ret spontant besluttede at aflægge et visit, selvom det ville tage det meste af en af deres dage i byen. Men den tid var godt givet ud, for skærgården er helt tydeligt et af byens stærke kort. Det tager blot en times tid at komme med sporvogn og færge ud til den lille bilfri ø Brännö, som ifølge Cana er fuldstændigt fantastisk. Allerede når man går fra færgen, sænkes skuldrene, for her leves livet i sit helt eget rolige tempo. 

i
Foto: Cana Buttenschøn
Et selfie i Palmehuset
Foto: Cana Buttenschøn

Fabelagtig fødselsdagsfrokost

Blot et par hundrede meter fra færgelejet på Brännö Rödsten ligger den charmerende og meget anderledes lille restaurant Brannö Varv. Cana havde allerede spottet stedets gode renommé på Instagram. Specielt pizzaerne skulle være gode. Men faktisk var det lidt af en underdrivelse, for de var i deres helt egen lækre liga. Cana var fascineret af den innovative leg med pizzakonceptet, de blev præsenteret for: En pizza med friskfangede rejer og chilisauce og én med löjrom, creme fraiche, syltede rødløg og citron. Derudover champagne i anledning af Canas fødselsdag.

i
Foto: Cana Buttenschøn
Restaurant Brannö Varv, der er kendt for deres pizzaer
Foto: Cana Buttenschøn

Super stemning på fin restaurant

Tilbage på fastlandet fejrede de videre på fødselsdagen med middag på den populære restaurant Toso. Og maden var nærmest en gave i sig selv. Et toptjekket sted, hvor musikken spiller, servicen er uovertruffen og menuen står på ’food sharing’ i et asiatisk fusionskøkken. Cana kunne godt lide, at stemningen på den fine restaurant var dejligt uformel. Lækker mad, godt selskab, dejlig vin og efterfølgende cocktails var en kombination, der kastede flotte anbefalinger af sig fra fødselaren. Aftenens sidste stop var på søsterbaren Mr. P., hvor det blev til et enkelt glas, før hun måtte kapitulere efter en dag med masser af luft under vingerne.

i
Foto: Cana Buttenschøn
En lækker og dekorativ frokost
Foto: Cana Buttenschøn

Lutter formidabel mad

Faktisk var der ikke én af de restauranter, Cana og Simon spiste på, der skuffede, selvom forventningerne var høje. På det sæsonbestemte spisested Natur fik de en vidunderlig tre-retters menu med vin og utrolig venlig og kompetent service. Til frokost den ene dag var der god og livlig stemning som bonus, nemlig på Café Gazette i  Zamenhof, der er en stort spisehal med forskellige køkkener og restauranter. Bagerst er der bar og spillested, som godt kunne lokke Cana ind en aften alene på grund af den festlige atmosfære. Denne dag tog de dog med sporvogn ud af byen til restauranten Wine Mechanics i det gamle slagterdistrikt for at spise middag. Foruden god mad tilbyder de her deres egne vine af tyske og franske druer.

i
Foto: Cana Buttenschøn
Café Gazette i Zamenhof
Foto: Cana Buttenschøn

Slap af – det er kaffetid

Indimellem de gode middage og fine oplevelser gennem byen var der heldigvis også god plads til at trække øjeblikket ud. At sidde ekstra lang tid og sludre over en kop kaffe eller en drink. Spørger du de lokale i Gøteborg, hvor man får en særlig kaffeoplevelse, svarer de fleste ’da Matteo’, der ligger flere steder i byen. Da Matteo har eget risteri, og du kan vælge mellem forskellige former for almindelig kaffe eller prøve den håndbryggede kaffe. Et af de steder, man ikke nødvendigvis finder som gæst i byen, er Långgårdarna i Linné-området, hvor der er et hyggeligt leben af caféer, barer, butikker og spisesteder. En lille bydel med en smittende munter stemning – den helt perfekte begyndelse på en bytur.

i
Foto: Cana Buttenschøn
Det cool lille kaffeshop gemt i en baggård
Foto: Cana Buttenschøn