Visit Sweden

Sveriges officielle hjemmeside for turisme og rejseinformation

Sun terrace of Selma Spa, Värmland
Foto: Selma Spa

Overnatning

De bedste overnatninger i Värmland

I Värmland er der masser af muligheder for at kombinere byliv, træning og naturoplevelser med den type overnatning, der passer dig bedst – på hotel midt i byen, på campingplads ved sø og skov eller i herskabelig herregårdsluksus. Her er et udvalg af Värmlands bedste steder at overnatte.

Dömle Herrgård

Värmland har mange historiske herregårde, hvor man kan bo i eksklusive omgivelser og spise fantastisk mad. Dömle Herrgård, hvis historie går tilbage til 1400-tallet, er et luksuriøst hotel og spa med egen park, skovsø, naturstier og en 18-huls golfbane blot 100 meter derfra. Kom helt ned i gear ved den udendørs jacuzzi ved søen eller få sved på panden på en af hotellets træningsevents,  en cykeltur ad Klarälvsbanan eller en løbetur i de smukke omgivelser. Læs mere om alle Värmlands herregårde:

i
Foto: Dömle Herrgård
Dömle Herrgård is a manor house in Värmland which was built in 1446. It now operates as a hotel with wedding and conference services.
Foto: Dömle Herrgård

Hennickehammars Herrgård

Herregården Hennickehammar fra 1700-tallet er ikke svær at forelske sig i. Nydelig herregårdstil, dejlig mad og utroligt Instagram-venlige omgivelser med skov, vandfald og sø for enden af haven. På solskinsdage kan man spise på terrassen, tage en dukkert fra badebroen og ro en tur ud på søen. Om vinteren kan man nyde det eventyrlige snelandskab på langrendssporene ved Kalhyttan, sætte sig til rette med en bog i de hyggelige stuer eller slappe af i stedets spa, der er åben året rundt. 

i
Foto: jenny Nohrén
Et besøk på Hennickehammars Herrgård er som en reise tilbake til 1700-tallet.
Värmland |
Foto: jenny Nohrén

Sunne Camping och Sommarland

Firestjernede Sunne Camping och Sommarland ligger i det blide landskab ved Fryken-søen, der inspirerede  Astrid Lindgren til Brødrene Løvehjerte. Pladsen her er et familieparadis med badeplads, bilbane, bowlinghal og legepark, og der er masser af underholdning for store og små i Sunne Sommarland ved siden af. Man kan overnatte i hytte, campingvogn eller telt og pladsen har bekvemmeligheder som nærbutik, wi-fi og to restauranter. 

i
Foto: Jenny Nohren
The water park Sunne Sommarland, in Värmland, offers exciting water slides and attractions for the whole family.
Foto: Jenny Nohren

Sommarviks Camping, Årjäng

På femstjernede Sommarvik kan by- og naturelskere få både i pose og i sæk. Den familievenlige campingplads ligger omringet af skov ned til Silen-søen, og er samtidigt så tæt på Karlstad, at man kan starte dagen med en morgendukkert i søen og stadig nå en frokost i storbyen. Man kan bo i hytte, campingvogn eller telt, og med børnepools, legeplads og masser af børneunderholdning er der gode rammer om familieferien. Og ellers er det  bare at tage på søen i kano, udforske skoven eller tage den med ro i saunaen. 

i
Foto: Fransson Sommarvik AB
Caravans by the lake at Charlottenberg Camping & Stugor in Haganäset, Värmland.
Foto: Fransson Sommarvik AB

Selma Spa i Sunne

Selma Spa er stedet, hvor krop og sind bliver genstartet af skøn natur, personlig træning, afslapning og fantastisk mad. Skovens løbestier og mountainbikespor er blot et stenkast væk, og inde er der alt fra yoga-retreats og core til vandtræning. Stedets trænere kan tilbyde personlige tests og træningspas, der hjælper dig i mål, og efter du har arbejdet kroppen igennem kan du belønne dig selv med formidabel, lokal mad med udsigt over Fryken-søen. Selma Spa er i øvrigt anbefalet af White Guide.

i
Foto: Selma Spa
Treat yourself to a spa weekend at Selma Spa in Sunne, Värmland.
Foto: Selma Spa

Tæt på alt på Karlstads hoteller

I Karlstad er det nemt at finde komfortable hoteller, hvor du kan kombinere kultur, shopping og caféliv med naturoplevelser. En af byens bedste muligheder er historiske Elite Stadshotellet, der ligger lige ved Klarälven og regnes for et af Sveriges smukkeste. Også Scandic Klarälven ligger lige ved floden, mens Clarion Hotellerne og Drott har hovedbanegården som nabo. Fælles for dem alle er gåafstand til alt fra byliv til bådbusser, og du har kajakture på Klarälven, cykling langs floden og naturparken Mariebergskogen indenfor rækkevidde.