Aktiviteter
Ekerum Resort Öland
Ekerum Resort Öland er det perfekte udgangspunkt for dit besøg på Øland. Ekerum ligger tæt på både sol, hav og naturområdet Alvaret. Her kan du nyde fantastisk golf, god mad, shopping og spabehandlinger.
Banebeskrivelse
Hele 54 huller på
Ekerum Resort Öland står klar til at byde de mest kræsne gæster og medlemmer
velkommen med en hel buffet af golfmuligheder for alle typer spillere. Her er
et super miks af både længde på hullerne, vandhazarder og udfordrende greens.
To udfordrende 18-hullers baner, Långe Jan og Långe Erik, har gennemgået
omfattende arkitektoniske ændringer de senere år. Disse ændringer har skabt
genklang i golfverdenen, og banen Långe Jan blev allerede i 2015, året efter
sin omfattende renovering, nomineret til prisen som Sveriges bedste golfbane.
Långe Jan strækker sig vidt gennem Ølands natur. Fra sort tee er banen 6800
meter – men den tee er kun til folk, der i gennemsnit driver mere end 250
meter. Ellers er rød og gul tee at foretrække. Banen har meget sand i spil – og
ikke kun i bunkers. Ved renoveringen af banen har arkitekterne forsøgt at
bringe naturen tilbage til Ekerum, som den så ud engang. Det vil sige tørre
enge og store sandområder, som giver banen et helt unikt udtryk.
Långe Erik er en
klassisk hedebane med tydelige klippelinjer. Vandhazarder og bunkers giver en
god variation, ligesom de forskellige længder på hullerne betyder, at alle jern
kommer i brug. Vinden er ofte både en med- og modspiller, så du er nærmest
altid sikker på en ny udfordring.
Foruden de to 18 hullers-baner tilbyder Ekerum Resort Öland også en kort 9
hullers-bane samt yderligere 9 huller i et klassisk parkmiljø.
Miljø og træningsfaciliteter
Ekerum Resort
Öland er langt mere end blot et golfanlæg. Det er en hel destination i sig
selv. Rent golfmæssigt tilbyder Ekerum ud over de 54 huller også flere
træningsområder, og derudover er der på resortet en restaurant i klassisk stil,
en hyggelig pub, golfshop, spa, pool, sauna og kunstgalleri. Med andre ord
begrænser mulighederne sig langtfra til golf, og hele anlægget er nærmest
blevet det naturlige mødested for alle i området.
Overnatning
Ekerum Resort Öland er i både 2014 og 2015 blevet kåret som Sveriges Bedste Golfhotel af World Golf Award. Der er flere forskellige overnatningsmuligheder – i de store værelser på 55 kvm kan man bo op til seks personer, og er man flere afsted sammen, kan man leje et helt hus for sig selv i to etager. Skal det luksuriøse have et ekstra nøk opad, så kan du booke en af de store suiter på op til 80 kvm i Mangårdsbygningen fra sidst i 1800-tallet med en fantastisk udsigt over Kalmarsund.