Visit Sweden

Sveriges officielle hjemmeside for turisme og rejseinformation

Øresundsbroen i Malmø, Skåne
Foto: Janus Langhorn/imagebank.sweden.se

Fakta

Generelle toldregler

Det kan være en god idé at være opmærksom på de generelle toldregler, når turen går til Sverige.


For rejsende fra andre EU-lande, inkl. Danmark, er det ikke lovligt at importere toldfrie varer, men du kan medbringe følgende varer, beskattet i et andet EU-land - f.eks. Danmark, til personlig brug:

  • Personer over 20 år kan medtage 5 liter alkohol eller 6 liter hedvin samt 52 liter bordvin og 64 liter stærk øl.
  • Personer over 18 år kan medbringe 400 cigaretter eller 550 gram pibetobak eller 100 cigarer eller 200 cerutter.

Rejsende fra et ikke EU-land kan frit medtage følgende toldfrie varer til Sverige:

  • Personer over 20 år kan medtage 1 liter alkohol eller 2 liter hedvin (16-22 % alkohol), 2 liter bordvin (op til 15 % alkohol) og 64 liter stærk øl.
  • Personer over 18 år må medtage 200 cigaretter eller 250 gram andre tobaksvarer eller 50 cigarer eller 100 cerutter.

Import af visse andre varer, inklusiv fødevarer, er begrænset. Detaljerede oplysninger kan fås ved henvendelse til de svenske diplomatiske repræsentationer. Læs mere om toldfrie varer her.

Der er restriktioner ved import af følgende varer:

  • Narkotika, injektionssprøjter, lægemidler, våben og ammunition, knive eller lignende våben (f.eks. foldeknive), visse former for dyrefoder og levende dyr, inklusiv fugle, fisk og krybdyr.

Hunde, katte og lignende, der rejser indenfor EU eller rejser ind i EU igen, skal have et gyldigt pas og være vaccineret. Læs mere om indrejse med hund og kat her

Du kan også læse mere om indrejse med andre dyr på Tullverkets hjemmeside.  

Tullverkets hjemmeside kan du også finde yderligere information vedr. de svenske toldregler.