Visit Sweden

Sveriges officielle hjemmeside for turisme og rejseinformation

Vandring i Dalsland
Foto: Roger Borgelid

Rejsetips

Guide: aktiv ferie i Vestsverige

Vestsverige - et eventyr for de aktive

Til fods

At vandre i Vestsverige er en fascinerende naturoplevelse. Nogle af de mest populære stier er de gamle pilgrimsruter omkring Lödöse, der i Middelalderen var en vigtig havneby langs Göta kanal. I området ved Kungshamn er en række gode vandrestier samlet i Soteledens i alt 70 km fordelt på 20 etaper og med shelters til overnatning undervejs. Langs skærgårdskysten er der gode vandremuligheder, hvor du kan beundre de rå granitlandskaber og de charmerende fiskerlejer.

i
Foto: Juila Cathrine This
Blogger Copenhagen Wilderness besøgte Vestsverige med sin kæreste i sensommeren.
Foto: Juila Cathrine This

På cykel

De varierede landskaber opleves også godt fra en cykelsadel. Der er cykelruter af varierende længder, og når sulten eller trætheden indfinder sig, kan du nyde godt af de hyggelige pensionater og spisesteder. Følger du den 150 km lange Sjuhäradsrundan møder du hundredvis af søer og dybe skove. Cykler du i stedet langs Göta-kanalen, får du muligheden for at opleve de mange både bevæge sig igennem sluserne. I Vestsverige findes der nogle mere krævende og nærmest eventyrlige mountainbikeruter - især i Dalsland, hvor man satser kraftigt på mountainbike. 

i
Foto: Oskar Luren/Vastsverige.com
Cykling langs den 190 kilometer lange Göta kanal i Vestsverige
Foto: Oskar Luren/Vastsverige.com

72 h cabin

Hvis ikke du allerede har hørt om Sveriges 72 Hour Cabin i Vestsverige, så har du nu chancen for at opleve den enestående naturoplevelse på egen krop. Forestil dig at gå i seng med frit udsyn til stjernerne midt i den svenske vildmark. Når du vågner, ligger du midt i den svenske natur i en hotelseng alene, eller med en du holder af. Du lader blikket vandre ud over den blanke sø, mens du tager naturen ind. Midt i vildmarken kan du tjekke ud af hverdagen for en stund – og ind i naturen i en eventyrlig hytte bygget af glas.

i
Foto: Jonas Ingman/Westsweden.com
72 hour cabin i Dalsland blev opringdeligt opført som eksperiment, hvor 5 stressede influencere skulle finde roen 5 forskellige steder i Sverige. I dag kan de lejes af alle, der vil have den ekstra naturoplevelse
Foto: Jonas Ingman/Westsweden.com

På vandet

Kystlinjen og de mange søer og elve i Vestsverige indbyder også til at komme omkring i kano eller kajak. I Dalsland kan du fx få oplevelsen af vildmark-light, når du padler rundt i kano i den helt uberørte natur. Og langs skærgårdskysten finder du et af de bedste områder i verden at sejle i kajak. Der er kilometervis af spændende kystlinje at tage på eventyr i, lige fra Göteborgs skærgård i syd og helt op til nationalparken omkring Koster-øerne i nord.

i
Foto: Roger Borgelid/Westsweden.com
Skærgården i Bohuslän og øerne omkring er top 10 over de smukkeste naturområder, ifølge CNN.
Foto: Roger Borgelid/Westsweden.com

Øhop og østerssafari i Skærgården

Holder du af vandet, men vil hellere opleve det fra en hyggelig, lille færge, kan du tage cyklen med ombord og sammensætte din helt egen form for øhop i skærgården. Øer som Tjörn, Orust og Marstrand byder blandt andet på hyggelige pensionater, lækre restauranter med friske fisk og skaldyr, fantastiske udsigter og i det hele taget uforglemmelige oplevelser. Fang f.eks. dine egne østers på en østerssafari ombord på en af de små både der sejler mellem øerne. En del af øerne i skærgården er desuden bil- og knallertfri, så du virkelig kan nyde stilheden og det afslappende øliv.

i
Foto: Anna Hållams
De mange færger gør det nemt at besøge de små skærgårds ø'er
Foto: Anna Hållams

Sveriges mest spektakulere sauna

Jubileumsparken i Frihamnen er den nye industrielle bydel i hjertet af Göteborg, og her finder man Sveriges mest spektakulære sauna. Saunaen, der er placeret ude i vandet, har et karakteristisk udseende og både facaden og omklædningsrummet er lavet af genbrugsmateriale. Jubileumsparken blev opført som en del af Göteborgs 400 års jubilæum, og udover den unikke sauna, finder man også en lille sandstrand. Saunaen har åbent året rundt og kan bookes af alle. 

i
Foto: Beatrice Törnros/Göteborg & Co
Jubileumsparken i Frihamnen er den nye industrielle bydel i hjertet af Göteborg, og her finder man Sveriges mest spektakulære sauna. Saunaen, der er placeret ude i vandet, har et karakteristisk udseende og både facaden og omklædningsrummet er lavet af genbrugsmateriale. Jubileumsparken blev opført som en del af Göteborgs 400 års jubilæum, og udover den unikke sauna, finder man også en lille sandstrand. Saunaen har åbent året rundt og kan bookes af alle.
Foto: Beatrice Törnros/Göteborg & Co