Visit Sweden

Sveriges officielle hjemmeside for turisme og rejseinformation

Fika
Foto: Susanne Walström/imagebank.sweden.se

Overblik

Guide til caféer i Vestsverige

Fika betyder en pause med kaffe og kage, og er en stor del af den svenske kultur. I Sverige har det længe været en fast del af hverdagen, og på de fleste arbejdspladser holder man sågar fika kl. 15.00 – det betyder, at en svensker i gennemsnittet bruger 24 minutter om dagen på at fika. Det er folk fra Vestsverige, der fika mest, og en person herfra bruger faktisk i gennemsnit 11 dage om året på det. Derfor er de også eksperter i at skabe hyggelige caféer til de tiltrængte fika-pauser. Her får du en guide til 8 caféer i Vestsverige, hvor du kan opleve den svenske fika-stemning.

Nolbygårds Ekobageri & Kafé, Alingsås

Hos Nolbygårds Ekobageri & Kafé serverer de kager så skønne og i sådan en høj kvalitet, at de seks år i træk er blevet en del af White Guides anbefalede caféer. Udover lækkerier til den søde tand, kan du prøve deres overdådige og lækre brødbuffet. Her er det muligt at smage forskelligt slags brød og pålæg fra lokale og regionale leverandører, fx kan du prøve Wrångebäcks ost og hjort og fårkød fra den nærtliggende Holma gård. Alt er selvfølgelig økologisk. Tobias Hamann fra Bagedysten har gæstet bageriet og prøvet de svenske fika-opskrifter.

i
Foto: Tobias Hamann
Nolbygårds Ekobageri & Kafé i Alingsås.
Foto: Tobias Hamann

Nygrens Café, Alingsås

Den hyggelige Nygrens Café ligger inde i en antik gammel handelsgård midt i centrum af Alingsås. Caféen er omhyggeligt restaureret, og de fine trævægge og smukke lysekroner giver caféen en dejlig atmosfære. Når vejret tillader det, er det populært at fika i den hyggelige gårdhave. Caféen er også en del af White Guides anbefalede caféer i Sverige, grundet deres ekstraordinære gode kager. Nygrens Café er en del af den guidede fikavandring, som finder sted hver lørdag kl. 11.00 fra april til oktober.

i
Foto: Jonas Ingman
Nygrens Café i Alingsås.
Foto: Jonas Ingman

Ekstedts Bageri & Café, Alingsås

Et stort udvalg af tærter, konditorkager og madbrød er Ekstedts Bageri & Café’s signatur. Men det velduftende sortiment byder også på nybagt brød, sødt bagværk og lette frokoster. Caféen er fremhævet i White Guide, som guider til de bedste nordiske spisesteder. Den stolte bagetradition på Ekstedts går helt tilbage til 1886 og alt fra surdejsbrød til smukt udsmykkede konditorkager bages helt fra grunden. Den danske kagekonge Tobias Hamann var forbi Ekstedts Bageri & Café på hans fika-vandring og lavede den klassiske Prinsesstårta.

i
Foto: Tobias Hamann
Prinsesselagkage på Ekstedts bageri & Cafe.
Foto: Tobias Hamann

Esti Bönor & Bröd, Vara

Den White Guide anbefalede café, Esti, ligger i Sveriges spisekammer, Vara, med marker og landbrug i baghaven. Mange af ingredienserne i maden, der serveres, kommer fra små producenter fra egnen, hvilket betyder, at kvaliteten altid er i top. Meget af maden er vegetarisk og er baseret på lokalproduceret og sæsonbaserede råvarer. Det er uden tvivl en dejlig café med en hyggelig indretning og kan lokke med alt lige fra lækkert veltilberedt mad til deres uimodståelige kanelboller, smoothies og tærter.

i
Foto: Jesper Anhede
Cafe Esti i Vestsverige.
Foto: Jesper Anhede

Rörstrand Museum Café, Lidköping

Hos Rörstand Museum Café kan du få alle de klassiske svenske kager, og til de mindste er der hjemmebagte pandekager med syltetøj og flødeskum. Udover søde sager kan man også få en lækker frokost i caféen, der altid er tilberedt af friske og gode råvarer. Caféen ligger i forlængelse af Rörstand Museet, så udover at nyde velsmagende kager kan du besøge museet, hvor du får indblik i svensk porcelænshistorie. Al mad i caféen serveres naturligvis på det smukke og unikke porcelæn.

i
Foto: Jesper Anhede
Rörstrand Museum Café i Lidköping.
Foto: Jesper Anhede

Konditori Nordpolen, Vara

Konditori Nordpolen er et klassisk konditori, som har eksisteret i 114 år og er blevet udnævnt til Sveriges bedste konditori 2016-2017 af White Guide. Deres fika er i den grad med til at forsøde tilværelsen med det brede udvalg af moderne og klassisk svensk bagværk så som den svenske prinsesselagkage (prinsesstårta), klassiske svenske småkager og kanelboller. Et besøg på caféen kan ikke andet end at imponere dig, for her bliver du mødt af de smukkeste og mest overdådige kager.

i
Foto: Jesper Anhede
Prinsesselagkagen er en klassiker på det svenske kagebord.
Foto: Jesper Anhede

Café på Klostret, Götene Kinnekulle

Denne café satser på de lokale råvarer, de har deres eget bageri og deres smørboller lokker folk til fra nær og fjern. Caféen er en af Sveriges bedste ifølge White Guide og ligger i et smukt område fyldt med natur i Kinnekulle ud til en af Sveriges største søer. Det er bestemt en rejse værd at besøge Café på Klostret, hvis man ønsker et idyllisk stop, hvor der er kælet for detaljerne med de lækre og velsmagende kager, og her bliver man altid budt velkommen af den gode og hyggelige stemning.

i
Foto: Café på Klostret
Fika at Café på Klostret, West Sweden.
Foto: Café på Klostret

Café Flora, Ljungskile

Café Flora kan du smage fantastiske flotte, hjemmebagte kager, få en lækker frokost eller prøve deres smagfulde surdejsbrød i hyggelige omgivelser. Caféen går op i at følge en økologisk tankegang og bruge produkter fra lokale producenter. Når vejret tillader det, er det muligt at sidde på deres fine overdækket terrasse, hvor du kan nyde det veltilberedte mad og den gode stemning. Caféen er helt klart en af Sveriges bedste og er også med i White Guides anbefaling. 

i
Foto: Café Flora
Kage på Café Flora i Ljungskile.
Foto: Café Flora