Visit Sweden

Sveriges officielle hjemmeside for turisme og rejseinformation

Udsigt over Hotel Riviera Strand i Skåne
Foto: Mikael von Porat

Overnatning

Hotel Riviera Strand

Hele familien vil nyde et luksusophold på resortet Hotel Riviera Strand, som ligger direkte ud til sandstranden og skov i Båstad.


God mad og sjove aktiviteter

Direkte ud til havet og stranden på Bjärehalvøen ligger det flotte nye familiehotel, som er bygget i art deco-stil. Her er rummelige lejlighedssuiter for hele familien samt poolhus, børnepool, sauna og japansk udendørspool. Endvidere serverer restauranten rigtig lækker mad for hele familien. Menukortet tilbyder både eksklusive nordiske smagsoplevelser for de voksne samt børnenes favoritretter - alt sammen tilberedt af lokalt producerede råvarer.

Hotel Riviera Strand er et populært samlingssted for familiefødselsdage og fester, og skaber de optimale rammer for hyggelige sammenkomster på tværs af generationer.

Det forhenværende funkishotel Riviera, som var et af Sveriges første badehoteller, blev bygget i begyndelsen af 1930’erne. Det var et luksushotel, som lå direkte på den fine sandstrand, kaldet Sveriges Riviera. Her tog de glade badegæster sig en svingom med lokalbefolkningen på dansegulvet under glaskuplen.

I dag byder det nye Riviera Strand stadig på herlige dukkerter i havet samt mulighed for masser af udendørsaktiviteter for børn og voksne. Beliggenheden ved havet gør det let at komme ud at sejle, surfe og fiske. Det smukt kuperede landskab har fantastiske vandre- og cykelstier langs havet, over frodige marker og gennem Hallandsåsens lysegrønne bøgeskove. Golfbanerne ligger også i nærheden. I sommermånederne er der fuld gang i tennismetropolen Båstad, som ligger i gå- eller cykelafstand, og om vinteren kan familien tage over til det nærliggende alpine skianlæg Vallåsen med elleve nedfarter og syv lifter.


Cykling på Bjärehalvøen

Bjärehalvøen er med sit smukke bølgede landskab en populær cykeldestination som tiltrækker både cykelmotionister og rutinerede cykelryttere. Derfor er området af flere kendt som Nordens bedste cykelterræn. Kombinér din cykeltræning med et ophold på Hotel Skansen, som tilbyder cykelpakker til både private og cykelgrupper.

Udover afslapning i pool-området, er der mulighed styrketræning og personlig træning i hotellets fitnessfaciliteter.