Visit Sweden

Sveriges officielle hjemmeside for turisme og rejseinformation

Hotel Skansens kallbadhus i Båstad.
Foto: Mikael von Porat

Overnatning

Hotel Skansen i Båstad

Siden forrige århundredeskifte har badegæster, livsnydere og tennisfolk valfartet til Hotel Skansen i Båstad. Hotelanlægget ligger direkte ved havet og lige midt i begivenhedernes centrum.


Et ophold for livsnydere

Hotel Skansen skaber de perfekte rammer for en luksoriøs get-away med afslapning for krop og sjæl. Beliggende ned til sandstranden med den friske havbrise lige uden for vinduerne og med spa-faciliteter der tilbyder velgørende behandlinger og mulighed for et dyp i havet, er det let at forstå at hotellet længe har tiltrukket livsnydere og kulturelle personligheder.

De berømte tennisbaner hvor Swedish Open turneringerne spilles om sommeren ligger blot et stenkast væk. I tennisugerne summer det med aktivitet, men også resten af året er Hotel Skansen et eftertragtet besøgsmål. Det flotte hotelanlæg med den moderne og luksoriøse indretning, ligger midt i byen ved tennisbanerne, havnen og stranden og med eget badehus på en bro ude i vandet. Den velrenommerede Restaurant Sand, som har en eftertragtet søndagsbrunch, byder både på pianobar, lounge og terrasse som nydes af hotellets gæster. De designede og komfortable hotelværelser er fordelt på forskellige bygninger, og der er flere fine konferencefaciliteter samt en meget lækker spa-afdeling med japansk pool.

Pittoresk charme og pragtfuld natur

Båstad er en charmerende lille by med små stræder og kønne huse. Det pittoreske miljø tiltrækker såvel det bedre borgerskab som livsnydere og naturelskere. Den smukke beliggenhed ved havet indbyder til friske salte dukkerter, sejlads, surfing og fiskeri. De store naturområder med herlige vandreruter byder på vidunderlige gå- og cykelture. Desuden rummer det smukt kuperede landskab også nogle meget fine golfbaner af høj klasse. Et romantisk weekendophold for to med lækre middage og skønne spabade, en større eller mindre konference eller fest, en familieudflugt med masser af oplevelser. Hotel Skansens venlige personale sørger for, at alle trives og får nogle skønne dage i Båstad.

Udover de berømte tennisuger er der mange andre begivenheder i og omkring Båstad. Musikfestivaler,  kunsthåndværkermesse og vandringsfestival er blot noget af det, der kan opleves i Båstad og på Bjärehalvøen.