Visit Sweden

Sveriges officielle hjemmeside for turisme og rejseinformation

Mand og hund i Stockholms skærgård
Foto: Lindsten & Nilsson/imagebank.sweden.se

Fakta

Hund eller kat med til Sverige

Der er ingen grund til at bekymre sig om at arrangere pasning af hund eller kat hjemme i Danmark – tag ”familiens bedste ven” med på ferien til Sverige! Her på siden kan du finde oplysninger om, hvad du skal huske, når du skal have dit kæledyr med over sundet.


Mon ikke familiens kæledyr også vil nyde godt af at komme med på ferien til Sverige, hvor familien er samlet og har tid til leg? Samtidig er der jo i Sverige rigeligt med plads til at udfolde sig på og løbe omkring. Så længe der tages hensyn til det lokale vilde dyreliv, og at hunden holdes i snor, hvor det eventuelt er påbudt. 

Ferie i Sverige – sammen med jeres kæledyr

Det er ikke besværligt at medbringe hunde eller katte på ferien til Sverige; blot er det vigtigt, at din hund eller kat er mærket korrekt i henhold til de nye regelsæt.

Din hund eller kat skal:

  • være ID-mærket
  • være vaccineret mod rabies mindst 21 dage før afrejsen
  • have et kæledyrspas
  • meldes til Toldvæsen ved indrejsen 

Når man rejser indenfor EU skal medbringelse af kæledyr altid meldes til de lokale toldmyndigheder Tullverket. Dette kan du gøre på to måder:

  1. Du kan gå igennem RØD kanal ved tolden og henvende dig til toldpersonalet. I nogle tilfælde er intet personale fysisk tilstede, mens der i stedet er opsat en telefon og angivet et kontaktnummer, via hvilket du selv skal foretage anmeldelsen af dit kæledyrs indrejse.
  2. Du kan også melde til tolden hjemmefra, at du ønsker at medbringe dit kæledyr til Sverige. Det gør du inde på Tullverkets hjemmeside, hvor du udfylder en blanket. Herefter får du sendt et anmälningsnummer, som du skal være klar til at vise, når du kører over grænsen. I stedet for at køre gennem den RØDE kanal, vælger du den GRØNNE. 

Du skal være opmærksom på, at man tidligst kan tage sit kæledyr med til Sverige, når det er 15 uger gammel. 

Rejse til Bornholm med kæledyr

Skal du have dit dyr med til Bornholm og kun skal rejse gennem Sverige, skal du stadig opfylde de samme regler, som gælder ved indrejse til Sverige.

Med tog til Sverige

Vær opmærksom på, at når du rejser med toget til Sverige, er det nødvendigt at købe en børnebillet til hunden - med mindre at du kan have hunden i en hundetaske. I så fald er det gratis at medbringe hunden i toget, da tasken kan placeres på dit skød. 


Nyd din og familiens ferie i Sverige – sammen med jeres kæledyr!