Visit Sweden

Sveriges officielle hjemmeside for turisme og rejseinformation

Domkirken i Lund, Skåne
Foto: Leif Johansson, Xrayfoto

Destination

Lund

Lund er en charmerende og levende by, som er fuld af kontraster. Selvom byen har en tusindårig historie med smukke gamle bygninger og hyggelige brostensbelagte stræder, har universitetet med sit livlige studenterliv og innovative miljøer sat et moderne præg på byen. Overalt er der små caféer og spændende butikker med hip mode og second hand. Og så er det bare enormt hyggeligt at slentre rundt i Lund, hvor det meste findes i byens centrum.

Seværdigheder på stribe

I Lund er der ikke langt mellem seværdighederne. En af de mest besøgte turistmål er domkirken, men også frilandsmuseet Kulturen i Lund er populært. Her kan du gå ind i de gamle huse og opleve, hvordan folk levede før i tiden. Bag domkirken ligger Historiska Museum med en stor samling kirkekunst. Øst for domkirken finder du den botaniske have, som udover at rumme 7000 forskellige plantearter, er et attraktivt åndehul for byens borgere. På Mårtenstorget har Lunds kunsthal skiftende udstillinger af især svensk og nordisk samtidskunst. 

i
Foto: Leif Johansson, Xray foto
Lund Domkirke.
Foto: Leif Johansson, Xray foto

Tag ikke hjem på tom mave

Skulle du blive sulten efter en dag med sightseeing og en masse nye indtryk, kan du med fordel besøge en billig studentercafé eller spendere lidt mere på en af de mange velronommerede restauranter som Mat & Destillat med eksperimentel gastronomi, sushistedet Rå Epok eller M.E.A.T., der, som navnet antyder, er et moderne steakhouse. Du kan også tage et smut forbi hyggelige Saluhallen, hvor du kan smage på de mange fristende delikatesser. Tip: tag toget til Lund. Det tager bare en times tid fra København, og stationen ligger lige ved centrum. 

i
Foto: Kennet Ruona
Café i Lund.
Foto: Kennet Ruona