Aktiviteter
Mobilia
Stort og varieret butiksmix i Mobilia
I 2012 tog det nye Mobilia form af et mere moderne,
bæredygtigt og fremfor alt attraktivt shoppingcenter i udkanten af Malmø
centrum. Mobilia er Malmøs ældste indkøbscenter, men har fulgt med tiden og i
mange tilfælde også overhalet andre, så det i dag har karakter af et helt
kvarter, der favner både bolig, erhverv og masser af happy shopping.
Aktuelle modebrands
I Mobilia ligger specialbutikker med smykker,
elektronik, legetøj og hobbyartikler side om side med dagligvareforretninger. Og
de mange servicebutikker, der også er, understreger, at centret er en del af de
lokales hverdag. Går du målrettet efter fashion, er der mange muligheder for at
shoppe nogle af de største og mest aktuelle mærker i fx Best of Brands, der
forhandler Hunkydory, Armani Jeans, Filippa K, Eton, Hugo Boss blandt mange
andre. Naturligvis finder du også de store kæder som Indiska, Gina Tricot,
Esprit og Stadium.
Shop, spis og parker gratis
De 115 forretninger udgør en varieret shoppeoplevelse med et velovervejet butiksmix og udbud af restauranter og caféer. Med alt fra en blød croissant og en grillet burger, over svensk husmandskost til sushi, ris og nudler er her noget til enhver pause i løbet af din shoppingtur.
En absolut velkommen service er de mere end 1000 gratis parkeringspladser, Mobilia tilbyder. Kommer du med bil fra København, finder du nemt Mobilia ved at følge skiltene mod Malmø Centrum.
Shopping i Malmø
Tag et smut over sundet og find spændende mode, accessories, design, specialvarer og meget mere.
Hovedside