Sveriges officielle hjemmeside for turisme og rejseinformation

Camping ved søen, Skåne
Foto: Apelöga/imagebank.sweden.se

Destination

Nordøstskåne

Her kan du leve som Robinson Crusoe på en øde ø og vandre i dagevis i vildmarken eller tage på safari, sejle i kano og gå under jorden. Desuden er her milevide sandstrande.
Lev livet udendørs

Nordøstre Skåne er en drøm for aktive friluftsmennesker. De store vidder med mørke skove og dybe søer lokker med sit rige dyre- og fugleliv til ekspeditioner og udflugter. Tag cyklen, lej en kano eller brug benene og udforsk den urørte natur med historiske miljøer og mindesmærker. Prøv også en af de smukke vandrestier i Hovdalas natur, som tilbyder mange kombinationer af hel-og halvdages vandringer. Vandreruten Hovdalaleden, som stod klar i sommeren 2017, giver med sine 55 kilometer mulighed for at opleve en vandretur over flere dage.

i
Foto: Jens Christian
Hovdala Hiking Festival.
Foto: Jens Christian
i
Foto: Jens Christian
Hovdala Hiking Festival.
Foto: Jens Christian
i
Foto: Jens Christian
Hovdala Hiking Festival.
Foto: Jens Christian
Kristianstad og vandriget

Kong Christian 4. opførte denne fæstningsby som et værn mod svenskerne for cirka 400 år siden. Kristianstad bærer stadig tydeligt præg af sin danske fortid med mange mindesmærker og frem for alt kirken Heliga Trefaldighets Kyrka, som kaldes Nordeuropas smukkeste renæssancekirke. Byen er nem at finde rundt i med sine parallelle gader, og der er mange små butikker med lokalt kunsthåndværk og specielle sager. Desuden er der museer, kunsthal og et Naturum med udstilling om Kristianstads vandrige, et 35 km langt naturområde ved Helge Å gennem strandenge, sumpe og søer. Det er et meget imponerende biosfæreområde med unik flora og fauna. Her kan du opleve masser af overvintrene rovfugle, og store flokke traner der hviler sig om foråret, inden de fortsætter nordpå.

i
Foto: Sven Persson/skane.com
Naturområdet Vattenriket i Skåne.
Foto: Sven Persson/skane.com
i
Foto: Sven Persson/skane.com
Naturområdet Vattenriket i Skåne.
Foto: Sven Persson/skane.com
i
Foto: Sven Persson/skane.com
Naturområdet Vattenriket i Skåne.
Foto: Sven Persson/skane.com
Nordøstre Skåne er rig på uforglemmelige oplevelser

Du kan vandre med alpaca får og få ro i sindet sammen med de fredelige dyr. Eller besøge Tykarpsgrottens magiske verden, 12 meter under jorden. Den gamle kalkstensmine ved Hässleholm er en yndet sovesal for flere arter flagermus i vinterhalvåret. Wanås slot, kunsthal og skulpturpark byder på kunstværker i verdensklasse, og er spændende både for børn og voksne. Følg sporet af snaphanerne, som kæmpede bravt ved Göinge eller tag til det lille idylliske fiskerleje Åhus ved den såkaldte ålekyst. Oplev Ivosjøen med 40 ubeboede øer, hvor du kan slå lejr og være helt i fred. Bliv et med naturen i det nordøstlige Skåne.

i
Foto: Mickael Tannus
Kanotur på søen Ivösjön.
Foto: Mickael Tannus
i
Foto: Mickael Tannus
Kanotur på søen Ivösjön.
Foto: Mickael Tannus
i
Foto: Mickael Tannus
Kanotur på søen Ivösjön.
Foto: Mickael Tannus