Visit Sweden

Sveriges officielle hjemmeside for turisme og rejseinformation

Malmø Arena, Skåne
Foto: Werner Nystrand

Rejsetips

Parkering i Malmö

For de, der ønsker at have egen bil med til Malmø, er parkering ikke noget problem. Malmø har en behagelig og velordnet trafik, samt masser af parkeringsmuligheder. En kør-selv-tur kan derfor være en god og praktisk mulighed.


Det centrale Malmø har hele 10 store parkeringshuse. Åbningstiderne og priserne varierer, men du kan altid betale med dit kreditkort. Der er blandt andet også gode parkeringsmuligheder ved alle de store indkøbscentre, hvoraf Triangeln, Caroli og Hansacompagniet er blandt de mest centrale.

Zone-system og priser

Ved parkering i p-båse i og omkring Malmø centrum gælder et særligt ”zone-system”. Parkeringstaksten er nemlig inddelt i fire prisklasser markeret med farvekategorierne ”grøn”, ”hvid”, ”rød” og ”blå”, hvoraf ”grøn” er billigst og ”blå” parkering dyrest. Opdeling er baseret på geografiske lokaliteter i byen og tider på døgnet. Du kan læse mere om parkeringsafgifter i Malmø her.

Kort over p-områder

Malmø har på deres hjemmeside et detaljeret kort over P-områder, hvor du kan finde information om parkeringsmulighederne i hele det centrale Malmø. Det er generelt lettere at finde parkering i Malmø end i København.

Betal for din parkering

HUSK at have et kreditkort ved hånden, når du skal parkere i Malmø, da det mange steder ikke er muligt at betale med kontanter (automaterne har ikke altid møntindkast). Hvis du har Easypark app’en på din smartphone, kan du også langt de fleste steder i Malmø betale ved hjælp af denne. Det er dog vigtigt, at du husker at skifte om til Sverige som landekode i App’en, før du registrerer din parkering. Læs mere om betalingsmulighederne her.

Kom rundt i byen på cykel

Når du har stillet din bil på en af de mange parkeringspladser, er det en mulighed at opleve byen på cykel. Malmø satser på at være en miljøvenlig by og har derfor indført mange lånecykler. Der er 50 forskellige steder i byen, hvor man kan hente og aflevere cyklen, se kort her. Dette gør det nemt og hurtigt at komme rundt i byen. Du kan vælge at leje cyklen i 24 timer for 80 SEK eller 72 timer for 165 SEK. For yderligere information klik her.