Visit Sweden

Sveriges officielle hjemmeside for turisme og rejseinformation

A person jumping into lake Vättern from a bathing platform.
Aftensvømning i Vättern i Småland
Foto: Patrik Svedberg/imagebank.sweden.se

Destination

Rejsemål og destinationer

Afslappende ferie på en svensk ødegård, vandring og cykling i den storslåede natur, vilde skioplevelser eller kano- og kajakture i skærgården. I Sverige finder du alt, hvad dit rejselystne hjerte begærer.

Skåne

Den vilde natur gør Skåne attraktiv for eventyrlystne familier. Kystlinjen varierer mellem klipper og sandstrand og bare et lille smut ind i landet, kan du vandre i tætte skove. Her er aldrig langt til den næste aktivitet på vand eller land. Skåne har en særlig plads i hjertet hos livsnydere på grund af de vidunderlige spahoteller og gastronomiske oplevelser, som området er rig på. Er du til shopping i lokale designbutikker eller i pulserende byliv, kan du lægge vejen forbi Malmø eller Lund, hvor du finder et hyggeligt mix af butikker og kulturelle tilbud.

i
Foto: Mickael Tannus
Ales Stenar i Skåne.
Foto: Mickael Tannus

Småland

De fleste børnefamilier kender allerede til Småland gennem Astrid Lindgrens vidunderlige historier, som også vækkes til live i Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby. Og hele Småland er præcis lige så mageløst et sted for børn. De røde huse, tusinde søer og enorme naturreservater er bare noget af det, der gør regionen til et skattet feriemål for familier. Her kan i fråse i kulturelle og gastronomiske oplevelser, nyde livet på en ødegård, gå på opdagelse i Glasrikets store og små glasværker og udfordre hinanden i en duel i det vilde vest High Chaparral.

i
Foto: Alexander Hall/imagebank.sweden.se
Efterår i Åsnen Nationalpark i Småland.
Foto: Alexander Hall/imagebank.sweden.se

Øland

Trods beliggenheden tæt på Smålands kyst er et besøg på den aflange ø Øland i sig selv en særlig oplevelse. Landskabet er fladt og præget af over 200 hyggelige landsbyer, og du er altid tæt på en skøn badestrand til en hurtig dukkert og med god vind til surferne. Men det mest særegne er nok den store kalkstensslette Stora Alvaret, der er optaget på UNESCOs liste over verdensnaturarv. Vil du helt tæt på øens smukke natur, er der over 20 campingpladser at vælge mellem, hvor du kan kombinere udeliv med masser af familieaktiviteter.

i
Foto: Öland Kitesurfers
Kitesurfing i Øland.
Foto: Öland Kitesurfers

Halland

Uanset om du vil ligge på langs på stranden - og kun rejse dig efter en is - eller på hjul af vennerne på en cykeltur, så er Halland et oplagt valg. Med nogle af Sveriges mest populære sandstrande og cykelruten Kattegattleden fra nord til syd er det nemt at kombinere begge dele. Er du mere til action, er Hallandsåsens stigninger perfekte til hæsblæsende MTB, og Hallands kyst er noget nær et surferparadis. Både langs kysten og inde i landet finder du mindeværdige overnatningssteder som for eksempel campingpladser af høj standard ved strand, sø eller skov.

i
Foto: Adde/Region Halland
Cykelruten Kattegattleden i Halland.
Foto: Adde/Region Halland

Vestsverige

Oplev Vestsverige fra den muntre side med et besøg i den livlige storby Gøteborg med blandt andet nordens største forlystelsespark Liseberg og hop direkte fra spas, kultur og gastronomi til lejrbål og naturoplevelser. Lej en kajak og sejl ud på en af de mange små skærgårdsøer, hvor roen kun brydes af fuglefløjt og lyden af bølger mod klippeskærene. Det vestlige Sverige byder desuden på historiske fæstninger, dyreparker og vild natur, der trækker i både børn og voksne. 

i
Foto: Roger Borgelid
Vandring i Lysekil i Vestsverige.
Foto: Roger Borgelid