Aktiviteter
Sagomuseet
Sagomuseet i Ljungby ligger midt i en egn med utallige sagnomspundne steder. Her kan du gå rundt i det sjove museum og lytte til spændende historier om nisser, trolde og jætter – for bare at nævne nogle af de mytiske væsner, som findes i Småland.
Sagomuseet er et
levende museum, som syder af aktivitet og fører fortællertraditionen videre. Du
kan selv gå rundt blandt spøgelser og genfærd eller følges med en guide. Der er
åbent hele året, men oftest om sommeren, hvor det er ekstra sjovt for børnene,
som kan lytte til historier eller lede efter eventyrskatte rundt om museet med
GPS. Vinderen får fx en eventyrbog.
Fortællertradition
Det er ingen
tilfældighed, at Sagomuseet netop ligger på egnen ved Ljungby. I det magiske
landskab i det sydvestlige Småland har man traditionelt fortalt historier
gennem flere århundreder, og fortællingerne gik fra mund til mund og fra
slægtled til slægtled i en tid, da skovene og afstandene til de nærmeste naboer
var enorme. I de lange vinteraftener samledes man i de små hytter for at lytte
til historierne om det gamle Småland.
Mytiske pladser
De mytiske
steder, som man fortalte om, kan du også besøge; troldebjerge, offerkilder,
drageskatte og nøkkens vandhul. Ofte har stederne en smuk beliggenhed, og du
færdes gennem et typisk smålandsk landskab. Hvert sted er der et lille
eventyrskab, hvor du kan læse historien om pladsen. Du finder nemt stederne med
appen ”Sagobygden” for iOS og Android.
Ljungby berättarfestival
Hvert år mødes ca. 50 historiefortællere fra nær og fjern i Ljungby. Festivalen har et omfattende program med cirka 70 forestillinger, hvor du både kan lytte og deltage. I flere dage kan du høre historier og fortællinger i spændende miljøer – i skoven, på gårdene, i lader og enge.
Småland
De fleste børnefamilier kender allerede til Småland gennem Astrid Lindgrens vidunderlige historier, som også vækkes til live i Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby. Og hele Småland er præcis lige så mageløst et sted for børn. De røde huse, tusinde søer og enorme naturreservater er bare noget af det, der gør regionen til et skattet feriemål for familier. Her kan i fråse i kulturelle og gastronomiske oplevelser, nyde livet på en ødegård, gå på opdagelse i Glasrikets store og små glasværker og udfordre hinanden i en duel i det vilde vest High Chaparral.
Hovedside