Visit Sweden

Sveriges officielle hjemmeside for turisme og rejseinformation

Familie i Stöten, Sälen
Foto: Magnus Dovallius

Destination

Sälen

Man kan næppe sige skiferie og Sverige uden også at sige Sälen. Og det er der rigtig god grund til. Sälen er Nordeuropas største skiområde med over 170 pister, moderne snowparks og masser af gode langrendsmuligheder. Gennem de seneste år har tusindvis af danske familier valfartet til Sälen hver eneste vinter for at lære at stå på ski eller for at blive endnu bedre. Området byder desuden på hyggelige skihytter med ski in og ski out og masser af sjove aktiviteter for familiens mindste.

Kläppen

Kläppen i Sälen er det perfekte sted for familier eller grupper med børn i alle aldre. Der er gennemtænkte børneområder og masser af aktiviteter for de små, samt Nordeuropas bedste snowpark til de store. Hos Kläppen kan I køre på 34 sjove og varierende pister samt tage turen op ad fjeldet med Sälens hurtigste gondollift der til og med har elvarme. Kläppen har flere ruter til langrendsløbere inklusiv et 14 kilometer langt spor der er oplyst om aftenen - perfekt til dedikerede langrendsløbere og dem der træner til Vasaløbet. 

i
Foto: Daniel Bernstål
Børn på ski på en solrig vinterdag i Kläppen.
Foto: Daniel Bernstål

Stöten

I det nordlige Sälen, finder du Stöten. Med en max faldhøjde på 370 meter, samt 40 pister er der masser af skiløb for både vovehalse samt for dem, som elsker bløde carvingsving. Hele fem nye familiebakker kan I kaste jer ud i på Stöten, hvor børnene også kan tage på skattejagt eller til afterski for børn. Stöten har også preparerede langrendsspor i forskellige distancer, men vil du prøve en særlig langrendsoplevelse for de dedikerede og øge chancerne for at se kongeørne, fjeldræve og resten af fjeldets dyreliv, så tag op til toppen af fjeldet, hvor du kan køre på to udfordrende spor.

i
Foto: Magnus Dovallius
Maskotten Vargy står for underholdningen af familiens mindste.
Foto: Magnus Dovallius

Flere skidestinationer

Sälen består herudover af de fire skidestinationer Lindvallen, Högfjället, Tandådalen og Hundfjället, der tilsammen byder på varieret skiløb med over 100 forskellige pister for alle niveauer og i nord, syd, øst og vest. Her finder du også Nordeuropas største tallerkenliftområde med en række børnebakker og rullebånd, et stort udvalg af udfordringer og aktiviteter uden ski såsom snescooter-safari og hundeslædekørsel - og så er områderne et helt særligt sted at være barn. Med maskotten Valle som ski-kammerat, er børnene klar til nye eventyr i sneen. 

i
Foto: Ola Matsson
Morgenski i Lindvallen.
Foto: Ola Matsson