Visit Sweden

Sveriges officielle hjemmeside for turisme og rejseinformation

Børn i sneen i Kläppen
Foto: Kläppen i Sälen

Overblik

Ski i Midtsverige

I de skivenlige regioner Värmland og Dalarna, med især Sälen som favorit, finder du vinterlege nok til alle og et stort udvalg af skidestinationer med masser af pister og gode liftsystemer. Her er rigeligt med valgmuligheder, og der er skiområder for både nybegyndere og de mere erfarne - både på pisterne og langrendsløjperne. Prøv kræfter i stejle nedkørsler eller se børnene lege sig dygtigere i sneen dag for dag!

Värmland

Med talrige muligheder for skiløb er snesikre Värmland noget nær en ideel destination for skiferien. Her kan du udfordre dig selv på sorte pister og i snowparks eller øve dig på fladere, lange nedløb. Skal pulsen op med langrend, eller vil du glide taktfast gennem sporene i en vinterstille skov, byder Värmland på kilometervis af langrendsruter for både nybegyndere og elite. Skiskoler, anlæg og indkvartering er i verdensklasse, og mange steder kan du få vinteroplevelser med som bonus, f.eks. hundeslæde og snescooter. Vintereventyret begynder allerede 600 km. fra København. 

i
Foto: Långberget
Langrendsspor i Långberget.
Foto: Långberget

Dalarna og Sälen

Når tusindvis af danskere i vinterperioden tager turen til Sverige for at boltre sig i sneen på de svenske pister, er Dalarna med Idre Fjäll og skiområderne omkring Sälen blandt danskernes foretrukne valg. Og det er der rigtig god grund til. Her finder du hyggen og trygheden for familiens mindste, samtidig med at der er udfordringer og aktiviteter nok til dem, som søger vildere oplevelser - med eller uden ski på. Ikke mindst i Sälen, der er Nordeuropas største skiområde med over 170 pister, moderne snowparks og masser af langrendsmuligheder. 

i
Foto: Magnus Dovallius
Børn på ski med maskotten Vargy i Stöten.
Foto: Magnus Dovallius