Visit Sweden

Sveriges officielle hjemmeside for turisme og rejseinformation

På ski i Åre i Nordsverige
Foto: Ola Matsson

Aktiviteter

Ski i Sverige

Allerede efter en kort køretur på den anden side af Øresund venter kilometervis af skøn skiløb for både rutinerede og nybegyndere – endda til rigtig fornuftige priser. De svenske pister og skiinstruktører har en ekstrem høj standard, og du finder ikke tryggere omgivelser til børnenes første erfaringer på ski. Glæd dig til varieret skiløb fra syd til nord: langrendsspor i smuk natur, velpræparerede pister, action i de populære snowparks, offpiste – og heli-skiing for vovehalse. De fleste skisteder har snegaranti, og der er både små og store familiehytter tæt på pisterne, så du kan glide direkte ud i vintereventyret.

Influencernes skifavoritter

Selvfølgelig tager nogle af de største bloggere og Instagram-stjerner på ski i Sverige. Følg med på Mor til Mernees familietur til Orsa Grönklitt, se Far til fire pigers allerførste skiferie, i Falköping og læs om Emily Salomon og hendes mands skitur til Idre fjäll.

i
Foto: Emily Salomon
Alpin ski i Idre Fjäll, Dalarna.
Foto: Emily Salomon

Flyv direkte till skiferie i Sälen

Allerede to timer efter take-off i København eller Aalborg, kan du suse ned ad de svenske fjelde med sneen hvirvlende om ørerne, når Scandinavian Mountains Airport i Dalarna åbner i december 2019 med direkte forbindelse til Skandinaviens største skiområde. Læs mere om Sälens nye lufthavn

i
Foto: Kläppen i Sälen
Gondollift i Kläppen, Sälen
Foto: Kläppen i Sälen