Visit Sweden

Sveriges officielle hjemmeside for turisme og rejseinformation

Hotell Tylösand i Halland
Foto: Hotell Tylösand

Overblik

Spa i Halland

I Halland lever den mangeårige tradition for spa- og kurophold i bedste velgående - og kvaliteten er helt i top. De første badehoteller blev grundlagt i Varberg tilbage i midten af 1900-tallet, og byens ”Kallbadhus” er et enestående monument over spa-traditionerne i Halland.


Indimellem kan alle trænge til en velfortjent pause, langt væk fra hverdagens stress og jag, og så er et spa- og wellness-ophold i Sverige den helt rigtige "medicin" for krop og sjæl. Forkæl dig selv, din partner, venner eller familien med massage, wellness-behandlinger og gourmet-mad - Halland har alt, der skal til, for at slappe af med luksus og virkelig "lade batterierne op".

Kurophold i Halland

Hallands mange forskellige kursteder byder på en lang række flotte miniferie-tilbud, hvor Hallands smukke natur skaber den perfekte ramme om dit spa- og wellness-ophold. Natur og kursteder passer perfekt sammen, men det handler bestemt også om meget mere end bare en helsekur!

På et spa-hotel bor du behageligt og får oplevelsen af sunde måltider, god behandling og afslapning, lige meget hvor end du vælger at bo. Vidste du i øvrigt, at dem fra Halland lever længere og er mindre sygemeldte end alle andre svenskere? Det er da et argument for at forkæle sig selv i Halland, der er til at forstå!

Kallbadhuset i Varberg er helt klart et besøg værd, hvis du vil forkæle både krop og sjæl. Her kan du tage en forfriskende dukkert i havet hele året rundt og slappe af i den varme sauna, mens du nyder udsigten over Kattegat. Kallbadhuset er med sit arkitektoniske ydre blevet et helt særligt kendetegn ved Varberg, og de smukke omgivelser gør kun oplevelsen endnu mere fantastisk. 


Hallands unikke spahoteller

Både Varbergs Kusthotell & Spa og Varbergs Stadshotell & Asia SPA har bevaret og udviklet kurtraditionerne med bl.a. afslappende bade, behandlinger og aktiviteter, der styrker din generelle sundhed. Varbergs Kusthotell & Spa ligger lige ud til kysten med en smuk strand og flere af deres behandlinger er inspireret af havet. Et eksempel på det er deres tangbehandlinger. Varbergs Stadshotell & Asia SPA ligger inde i Varbergs hyggelig by, og her oplever du den klare asiatiske inspiration med japanske bade og taiyang massage. Både Varbergs Kusthotell & Spa samt Varbergs Stadshotell & Asia Spa er traditionelle spa-steder, hvor der er rige muligheder for at komme ned i gear og nyde både lækkert spa, mad af høj kvalitet og smukke omgivelser både inde på hotellet og ude i naturen eller den hyggelige by.

På Hotel Tylösands spa-center og Falkenberg Strandbad udfordres den traditionelle opfattelse af et spa-hotel. Her er en større energi især om sommeren.

I Halmstad på Hotel Tylösands spa-center, som blandt andet ejes af Per Gessle (den ene del af pop/rock bandet Roxette), kan du året rundt nyde alt fra sauna med dufte fra Hallands traditionelle helse-urter til bade i den opvarmede, kombinerede indendørs- og udendørsswimmingpool, mens du nyder den imponerende udsigt over himmelen og havet. Her er også et kunstgalleri og om sommeren mange live-musik arrangementer.

Falkenberg Strandbads spa-afdeling The Retreat Club, har som navnet hentyder en hip og pulserende stemning. Her kan man bade i champagnepool og tage en lækker drink i baren mens man nyder de trendy omgivelserne og lounge musikken. Med Hallands lange kyststrækning giver det næsten sig selv at også dette hotel ligger med udsigt ud over havet.

Spa - for krop & sjæl

Vil I opleve den levende svenske spa-tradition og den bedste påvirkning udefra, så er Halland det helt rigtige sted at søge hen. Både krop og sjæl vil elske jer for det!

Halland

Halland er præget af sin lange, enestående kyst med kilometervis af hvide badestrande mod syd og dramatiske klippestrande længere mod nord. Her kan du solbade, surfe og meget mere på nogle af Sveriges mest berømte strande, som Tylösand, Skrea, Mellbystrand og Apelviken. Du kan også tage et smut til regionens populære kystbyer eller udforske indlandet, hvor du finder frodige skove, levende landsbyer og magiske søer ideelt til vandring, cykling, ridning og fiskeri. Du kan også koble helt af på spa-retreat eller spille golf på nogle af Sveriges bedste anlæg i og omkring Halmstad. Mulighederne er uendelige!

Hovedside