Sveriges officielle hjemmeside for turisme og rejseinformation

Yasuragi Hasseludden spa i Stockholm
Foto: Tuukka Ervasti/imagebank.sweden.com

Aktiviteter

Spa og wellness i Sverige

Et spaophold i Sverige kan byde på meget mere end bare den egentlige wellness-behandling: Du kan tage på spaophold langt oppe mod nord i midnatssolen, få tempoet helt ned i en spa midt i det magiske, sydsvenske landskab eller vælge en spa midt i en travl og levende by. Uanset om man foretrækker korte ’luksus-weekend-oplevelser’ eller længere rekreationsophold, er der i Sverige rige muligheder for at tage en pause langt fra hverdagens stress og jag.

Mange steder kan du få spa-ophold, Wellness-behandlinger af alle slags og gastronomiske oplevelser på højt niveau, alt sammen pakket i et total-koncept, der ofte også omfatter udendørs oplevelser i smukke og naturskønne omgivelser.

Et Wellness- eller spaophold i Sverige omfatter typisk fire centrale, men forskellige, dele:

  • Træning/Gym, udendørs motion eller anden form for daglig fysisk aktivitet
  • Næring med en god gastronomi- og madoplevelse, men også gennem naturlige velværeprodukter
  • Afslapning i en god og stressfri atmosfære, måske med en aktivitet, f.eks. Yoga eller Qigong
  • Wellness-behandling og pleje af ansigt, krop, hænder og fødder