Visit Sweden

Sveriges officielle hjemmeside for turisme og rejseinformation

Aktiviteter

Tag på vinter- og efterårssejlads med kajak i Sverige, og nyd de naturskønne vandveje

De mange skærgårde, søer, floder og vandløb gør Sverige ideel til kajaksejlads om efteråret og vinteren. Med lidt planlægning og det rigtige gear kan kajaksejlads nydes hele året rundt på den østlige og vestlige kyst. Her er nogle toplokationer.
01. Vestkysten: Stand up paddling på Fylleån
Foto: Johan Adermalm

For stand up paddling (SUP)-entusiaster er den rolige å Fylleån i Halland-regionen på den svenske vestkyst fantastisk året rundt. Dit eventyr begynder i Snöstorp, øst for Halmstad, hvor floden blidt snor sig ud mod havet. Hvis du er vild med at sejle kajak og kano, er SUP er en oplevelse, du bør prøve. Det er ekstra fordelagtigt at dyrke SUP i lavsæsonen, da der er mindre trafik på floden. 

02. Østkysten: Gräsö er padlerens paradis
Foto: Kerstin Söderberg

Øen Gräsö i Roslagens skærgård tilbyder en levende natur og et rigt dyreliv med bland andet bjergfyr og havørne. Her på østkysten er de maleriske fiskerbyer og fyrtårne på øerne Örskär og Djursten en del af det storslåede natursceneri. For kano-, kajak- eller SUP-entusiaster er disse fantastiske farvande værd at udforskei efteråret og de tidlige vintermåneder. 

03. Østkysten: Kajakfiskeri i Rävsten

Der er masser af muligheder for kajaksejlads i Roslagen, østkystens spektakulære skærgård. Her venter der begynderkurser, udlejning af udstyr og guidede oplevelsesture for de dristige og eventyrlystne. Et godt udgangspunkt er den rolige ø Rävsten, hvor der er mulighed for at sejle havkajak, stand up paddle boarding og fiskekajakker, hvor du sidder på toppen (SOT). Disse stabile kajakker er både sjove og nemme at bruge.

04. Vestkysten: Et unikt søsystem, der er ideelt til kajaksejlads
Foto: Roger Borgelid

Dalsland-regionen på vestkysten kan prale af et af Europas smukkeste søsystemer. Området Dalsland-Nordmarken tilbyder kajaksejlads på padle-venlige søer forbundet af 250 kilometer kanaler. Disse smalle vandveje blev engang brugt til at flytte tømmer og malm. Med 100 fuldt udstyrede campingpladser er de et sandt kajak-paradis. Ferskvandet er så rent, at du kan drikke det. 

05. Vestkysten: Bohusläns eventyrlige vinterlandskab
Foto: Roger Borgelid/Westsweden.com

I vintermånederne kan du blive ét med naturen, når du sejler kajak i Bohusläns skærgårdpå vestkysten. Dit eneste selskab vil højst sandsynligt blive spættede sæler og de forskellige havfugle, mens det imponerende landskab vil lokke dig til at holde pause på en af de golde granitklipper og drikke noget varmt.  

06. Vestkysten: Fiskesafari omkring Väderöarna
Weather islands, Väderöarna, Bohuslän
Foto: Henrik Trygg/imagebank.sweden.se

Kajaksejlads omkring Sveriges vestlige ”vejr-øer”i Bohusläns skærgård giver mulighed for en perfekt dag tæt på naturen. Vend derefter hjem til et renoveret pensionat, der før i tiden blev brugt af havnens lodser. Find ud af mere om denne svundne tid, gå på vandring, eller tag på fisketur efter hummer og krebs. Bagefter kan du nyde et måltid på Värdshuset Väderöarna, der er certificeret af ”Smaka på Västsverige”. 

07. Vestkysten: Maleriske fiskerlandsbyer i Grundsund
West coast sunset, Grundsund
Foto: Asaf Kliger/imagebank.sweden.se

Et vintereventyr i Grundsund på vestkysten involverer kajakroning i et levende landskab med en rå skønhed.  I den maleriske fiskerlandsby Edshultshall på øen Orust kan du overnatte på Lådfabriken, en gammel fabrik for træbåde, der nu er omdannet til en charmerende B&B. Her kan du slappe af med en stor og lækker middag efter en spændende dag på havet. 

08. Vestkysten: Oplev Grebbestad uden for sæsonen
Foto: Anna Hållams

Grib chancen for at nyde den populære sommerby Grebbestad i et roligere tempo. Med færre mennesker og færre både kommer du tættere på de vilde dyr på vestkysten. Grebbestad er hjemsted for de europæiske Belona-østers, og på en kajaktur kan du lære mere om og smage disse lokale østers, som nogen hævder er de bedste i verden.