Rejsetips
Vestkystens skærgård
Skærgården langs den svenske vestkyst strækker sig langs Bohuslän fra Gøteborg op til den norske grænse. Tusindvis af små øer og skær ligger langs kysten, der er kendt for sine glatte og vejrbidte granitklipper, farverige små fiskelejere og travle sejler livsstil. Her kan I spise nogle af Europas, ja, måske verdens, bedste skaldyr, glide stille forbi en sovende sæl i jeres kajakker, besøge en flydende sauna og svømme helt væk i et algebad i et spa.
Sild, historie og skaldyrs-safarier
Ta’ ud på skærgårdsøen Klädesholmen og oplev en flydende svensk
favorit, restaurant Salt & Sill. Eller ta’ med de lokale fiskere ud på
skaldyrs-safari efter hummer, østers og muslinger.
Den ene ø efter den anden…
Sveriges
vestligste øer, der meget passende hedder Väderöarna, er et sandt eldorado for kajakroere og
skaldyrs-gourmeter.
På Käringön kan I opleve skæve røde fiskerskure,
små udhuse og haver, der ikke har ændret sig siden slutningen af 1800-tallet.
Mød de kendte
Marstrand er et sted, man bare må besøge; det er den
svenske legeplads for de kongelige og de kendte, der har givet stedet en rig og
fængslende historie. Her kan I nyde den imponerende udsigt over skærgården
fra Carlstens Fästning.
Sveriges første marine-nationalpark
Så er der
Sveriges første marine nationalpark, Kosterhavet, omkring de bilfrie Kosterøer med den
unikke kystlinje, fyldt med strande og små klippeskær. Og glem ikke at
besøge Åstol, den lille ø ud for den store skærgårdsø
Tjörn; Åstol er kendt for sine friskrøgede fisk.
Billedskønne fiskelejere
De lidt sære,
maleriske fiskelejere langs kysten er hyggelige steder at besøge. Grebbestad står for 90 % af Sveriges samlede østers
fangst, så der behøves vel ikke flere grunde for at besøge stedet? Det er her,
I finder Everts Sjöbod, et nænsomt restaureret 1800-tals bådehus, hvorfra der
arrangeres øko-venlige skaldyrs safarier med lækre smagsprøver efter turen.
Prøv hummersuppen!
Kriminalromaner fra kysten
Hvis I holder
af kriminalromaner, så bør I smutte igennem
eventyr-fiskelejet Fjällbacka, der er blevet berømt som kulisse for Camilla
Läckbergs krimier.
Lysekil er det helt rigtige sted at ha’ base, hvis I
vil ud og opdage mere i skærgården. F.eks. Skaftö med de meget maleriske og
charmerende fiskelejere Fiskebäckskil og Grundsund. I glemmer aldrig de
bedårende, næsten postkort smukke røde fiskertræhuse helt nede i strandkanten.
Mange af øerne i skærgården har også naturreservater med vandrestier og
cykelruter.
Natur og friluftsliv i Vestsverige
Oplev Vestsverige til fods, på cykel eller til søs - regionen er et absolut paradis for alle aktive livsnydere.
Hovedside